Vores katte

Herunder kan du læse en lille beskrivelse om hver af vores voksne katte


(Overdrevets) 

Kurt Cobain 

Fridas killing, og vores kastrede hankat, rød

Kurt er helt vildt kælen. Han er med i alt hvad der sker, for han er super nysgerrig. Han elsker at være sammen med vores børn, også selvom vores søn på 2 år meget gerne vil løfte rundt på ham, også på de underligste måder. Kurt finder sig i det hele. 

Og hvis der lægges op til nogen form for leg, så er Kurt klar. For tiden nyder han, at vores store pige og hendes veninder elsker at bygge pap-huse til ham. Han er vældig interesseret i byggeprocessen, og bruger flittigt sine huse efterfølgende.


Frida Kahlo (of Magicat)

Vores avlshun fra 2016, chokolade tortie

Frida elsker at putte under dynen, og allerhelst når vi også ligger der. Hun giver masser af kyssere, hvor hun gnider sit hovede imod ens kind. 

Hun elsker at lege med Kurt, og ligger sig tit klar til et bagholdsangreb, også selvom han er dobbelt så stor som hende. Hun er en virkelig god og tålmodig katte-mor. 

Nedenfor ses link til Frida Kahlos stamtavle og killinger


Bowie (Changall's Pitbul) (2014-2021)

Vores kastrat fra 2014, chokolade  

Bowie var den første burmeser i vores familie.

Han er mild som ingen andre katte og et rigtig puttehoved. Samtidig er han et kæpme legebarn, som elsker at jagte legepinde, snore, gavebånd mv. Han kommer gerne selv med en legepind, og lægger op til leg. Oftest ligger han på legetæppet sammen med vores datter. 

Bowie vil allerhelst lægge i arm, som en lille baby. Han springer på skødet, kravler op til skulderen, og kaster sig så bagover, i dyb tiltro til at man griber ham. Og der kan han så ligge i timevis. 

Bowie er desvære påkørt og død. Han er helt utrolig savnet. Han var den bedste børnekat, og det gør mig så trist at tænke på, at mine børn ikke skal vokse op sammen med ham. Han var altid ved deres siden, i de år de nåede at få sammen. Søde søde Bowie.


Tlf:: 45-30240323
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang